Kan man male et trægulv?
Et trist trægulv kan få nyt liv med maling, og følger du vores vejledning, bliver arbejdet overskueligt og flot. Læs her, hvordan du får det bedste resultat.
Som det allerførste – inden du overhovedet begynder at overveje at male gulvet – skal det slibes (fx her: https://dbf-gulvservice.dk/). Det er uendelig vigtigt, at al gammel overfladebehandling er væk, og det samme gælder med små ujævnheder, hakker og andet du bliver træt af, og som ikke kan repareres, når først gulvet er malet.
Efterfølgende følger du disse fem trin:
1) Start med at grunde gulvet. Det er lettest at bruge rigtig grunder, men hvis du i stedet har spandevis af maling til rådighed, kan du vælge at fortynde noget af det og grunde på den måde i stedet. Lad gulvet tørre helt.
2) Start med at male alle kanterne med en pensel. Det sikrer, at der ikke kommer pletter på paneler og vægge, når du går i gang med den store rulle.
3) Mal resten af gulvet med en malerrulle med korte hår. Det er vigtigt, at du overlapper, når du maler, så du hele tiden ruller en halv rulles bredde ind på den foregående stribe. På den måde dækker malingen bedst.
4) Når malingen er tør, slibes gulvet let med fint sandpapir, så du undgår såkaldt fiberrejsning.
5) Støvsug gulvet og mal eventuelt et andet og tredje lag.
Hvilken farve skal du vælge?
Det klassiske valg falder som regel på hvid, grå eller sort for de mere grafisk orienterede. Har du mod på det, er der dog ingen grænser for, hvilken farve du kan male dit gulv. Det er trods alt bare maling, og det kan males over igen.
Du kan altså vælge én farve til børneværelset, en anden til soveværelset og en tredje til køkkenet. Alternativt kan du overveje at male mønstre, fx firkanter eller trekanter, så du giver gulvet et svenskinspireret look.