Guide til maling af badeværelse

27 February 2020
Camilla Skøtt
image

editorial

Når badeværelset skal males, er det godt med en grundig vejledning: Hvor meget kan du male, og hvilken maling skal du bruge? Læs med, og bliv klogere på maling af badeværelse.

Trænger dit badeværelse til en kærlig opdatering, kan du komme langt med maling. Med traditionel maling og vådrumsmaling kan du give væggene nyt liv, ligesom du kan male fliserne på dit badeværelse med særlig maling. Har du mod på det, kan du endda male badekar og håndvask, men det er et større projekt, som du måske skal lade professionelle om. 

Vælg den rette maling

Inden du kaster dig over projektet, skal du købe maling, og her er det vigtigt, at du vælger den rette slags. Badeværelset skal altid males med vådrumsmaling, der er tilsat en række stoffer, som hæmmer fugt og skimmelvækst.

Vådrumsmaling er især nødvendig omkring håndvask og bad, mens du på badeværelsets andre vægge kan nøjes med en vandbaseret maling, hvis du ønsker at spare lidt penge.

Er du i tvivl, bør du altid søg rådgivning hos fagfolk, så du ikke risikerer at gøre det forkert, og dermed bliver tvunget til at male igen inden for en kort årrække.

 

 

Maling på fliser

Vil du male fliserne på dit badeværelse, skal du vælge en maling, der kan klare det, og derefter skal du klargøre fliserne, inden arbejdet begynder. 

Som det første skal du rense fliserne med universalrengøring, så skidt og snavs forsvinder, og derefter kan du med fordel bruge en god kalkfjerner til at komme kalken til livs. Til sidst – inden du går i krig med malerarbejdet – skal fliserne slibes let, så de er mere modtagelige overfor malingen.

Maling af badekar og håndvask

Hvis badeværelset skal have den helt store omgang, kan du også male både badekar og håndvask. Det kræver dog en særlig type maling, nemlig epoxy, og den kan være svær at arbejde med, hvis du ikke har erfaring med det.

More articles