En dygtig tekstforfatter kan nogle gange også arbejde i weekenderne

22 April 2021
Anders Lundtang Hansen

Du har måske læst dig frem til, at hvis man er en professionel tekstforfatter, så kan man som regel arbejde hjemmefra og selv bestemme ens arbejdstider.

Det giver jo en del råderum over ens tid, som for nogle kræver en del selvdisciplin, da man selv skal regne ud, hvor lang tid man skal bruge på en given opgave, og det er ikke altid til at sige, hvis det er en uvant opgave, hvorfor man nogle gange må afsætte lidt mere tid til den, end man havde regnet med.

Af samme grund kan det måske blive nødvendigt at tage nogle dage ud af weekenden for at imødekomme en deadline.

Så er man måske ikke populær på hjemmefronten, hvis man har børn, hus og en bedre halvdel, men hvis det har været ens beskæftigelse længe, så kan de nok lære at acceptere det.

Men så skal man også huske, at der sjældent er weekendtillæg, aftentillæg eller helligdagstillæg, hvis man arbejder på en helligdag, eller hvis en helligdag falder i en weekend.

Du bestemmer selv over tiden som freelance tekstforfatter

Men du kan jo også vende det rundt og se det som en fordel, du kan udnytte på andre måde.

Godt nok er der mange ting som sygedage, ferie og meget andet, du selv skal sørge for, men når du er din egen chef, så kan du bedre planlægge dine dage.

Det betyder jo oftest, at hvis du ikke har en deadline, så kan du jo tage nogle dage ud af kalenderen midt på en uge, hvor du kan tage i byen, rejse nogle dage til udlandet med videre, hvor der ikke er så mange turister.

Det kræver som nævnt, at man selv er god til at styre ens tid, og man ikke sætter noget arbejde over styr, som man ellers skulle have nået.

Men øvelse gør som bekendt mester.

More articles