Hvis man skal stå fast som maler trods gruppepres
Gruppepres er sjældent en god ting.
Vi kender det fra skolegården, om man så selv var en del af den her gruppe, som man næsten ubevidst løber med og gør, som lederen vil have det, fordi man gerne vil accepteres i gruppen og ikke føle sig udenfor, eller man er den person, der bliver udsat for gruppepresset alene.
Ofte er det for at gøre noget, som ikke er lovligt eller smart med lovning om, at man så er med i gruppen, eller også skal vedkommende udføre noget for gruppen, så de kan slippe skyldfrie fra det og have en syndebuk.
Den slags gruppedynamik forsvinder ikke, når man bliver ældre, den forandrer sig bare og antager andre former, når man befinder sig i andre konstellationer, om det er venner, familie eller – i denne sammenhæng – på arbejde.
Lad os sige, at du arbejder som maler i et malerfirma, og du er ligefrem direktøren i foretagende her, hvor du har oprettet et ny malerfirma enten som tilflytter eller som herboende, hvor du vil oprette dit eget malerfirma.
Så bliver du måske mødt af repræsentanter for de andre erhverv og måske ligefrem loger og laug, der vil byde dig velkommen og ønske dig held og lykke.
Men langsomt viser det sig, at de vil forsøge at hverve dig ind i deres kartelvirksomhed, som kommer alle folk til gavn i byen eller området.
Her kan det så blive svært, men nødvendigt som maler at turde stå alene, men det kan blive svært, fordi man kan risikere at blive boykottet af de andre i byen fra erhverv til kunder, og måske oplever man smedekampagner og løgne spredt om en fra fysiske gengivelser, interviews til ting på de sociale medier.
Dog skal man have ens integritet intakt, så er det her, man i firmaet må gøre, hvad der skal til for at arbejde mod dette flodløb og stå sammen i firmaet.
