Dårligt ry som maler kontra god fortjeneste

23 February 2020
Anders Lundtang Hansen

editorial

Der er jo ikke altid, at man gør noget, der er ulovligt, så man sikrer sig en god indtægt i forskellige hverv, der kan virke på tanken til det tilladte, men som alligevel ikke er forkert.

Dette kan blandt andet være som maler, hvor man har fundet et smuthul i loven, eller man agerer på kanten til det, man kan kalde god kutyme, eller måske arbejder man som maler eller malerfirma deromkring, hvor man måske ikke vil kalde det etisk.

Nogle bløde eksempler kan være, at man er skruebrækker på nogle områder for at sikre sig arbejde og derfor underbyde ved andre konkurrenter.

Måske betaler man for udenlandsk arbejdskraft og ansætter ikke danske medarbejdere, fordi det er medlem af fagforeninger med videre.

Som nævnt er den slags jo ikke ulovligt, arbejdsmarkedet fungerer fint uden for mange regulativer, men andre virksomhed, medierne og kunderne vil måske undre sig lidt over denne praksis.

Men det kan være, at malerfirmaet har erfaret, at de har måttet skærpe arbejdet på nogle punkter for at få det til at løbe rundt i nogle perioder, og når det så fungerer upåklageligt, så fortsatte man samme praksis for at holde udgifterne nede, men regnskabsmæssigt stadig tjene helt fint på bundlinjen.

Der er heller ikke noget i vejen med regnskabet, og man har ikke lavet en masse skuffeselskaber for at slippe for at betale skat eller andet, så man gør ikke noget ulovligt.

Men er man lokalforankret, så vil nærmiljøet måske vrænge på næsen over denne metode, og er man et større firma, der opererer på mere nationalt og måske globalt plan, så er der nok en del medier, der vil skrive om det.

Dog hører man jo ofte i den slags situationer om dem, der brokker sig, så der skal jo nok være en helt masse tilfredse kunder, der får en masse godt arbejde udført, uden de skal betale for meget for det.

More articles