Smukke døre med glas

Smukke døre med glas

Skønt lys og store rum – skab mere plads med franske døre i hjemmet. De smukke glasdøre forbinder og adskiller på samme tid, når de tillader lys og indkig, men lukker for larm og træk.

Masser af lys

Franske døre bruges mere og mere i moderne hjem, som en måde at adskille rum fra hinanden uden at udelukke lysindfald og muligheden for at se hinanden. Larm, træk og madlugt kan være fint at lukke ude af rummet, uden at gå på kompromis med lys og visuel kontakt. Hold øje med ungerne lege, men slip for larmen, eller nyd brændeovnen på kolde vinterdage uden træk fra andre rum eller sod i resten af boligen.

Har du nordvendte værelser i boligen, hvor det kniber med sollys? Eller bor du på få kvadratmeter, der helst ikke skal reduceres visuelt med en lukket dør? Så er franske døre måske løsningen for dig. Visuelt stjæler glasdøre ingen kvadratmetre, så du kan med ro i sindet montere en dør med glas i selv små boliger. I de mørke, nordvendte rum kan du få mere lys med franske døre ind til sydvendte rum. Find smukke glasdøre til enhver bolig på https://www.melholt.nu/dore/dobbelt-dore.html og nyd sollys i alle rum.

Elegant og praktisk 

Når du vælger franske døre til dit hjem, bør du overveje, om du ønsker døre med glas fra top til bund eller kun glas i den øvre del af døren. Fordelen ved glas fra top til bund er den lethed og elegance døren får, og små børn og hunde kan også få glæde af at kunne kigge gennem en lukket dør. 

Omvendt kan franske døre, hvor der kun er glas for oven, være en god løsning, hvis du netop gerne vil undgå at hunde eller små børn kan se igennem døren. Det kan blive trættende i længden at skulle åbne døren hver gang de små får øje på dig gennem glasset og gerne vil ind…